Inspiration

Opfordring til fysioterapeuter og fysio-studerende. Ydernummerdebat onsdag d. 17 september kl. 17-19. Kom!

Det handler om din fys-fremtid!

Skærmbillede 2014-09-14 kl. 22.38.07Skal tilskuddet følge patienten eller ydernummeret? Skal fysioterapeuter have lige rettigheder til at behandle inden for det offentlige tilskudssystem eller skal der være monopol for få?

Danske Fysioterapeuter holder onsdag den 17. september debatmøde om praksissektoren fra kl 17.-19.00 (Auditorium 1 på Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø.) under temaet:

”Skal Danske Fysioterapeuter støtte et system, som skaber konkurrenceforvridende forhold for egne medlemmer?”

2014-08-30 12.01.24Jeg vil vi gerne opfordre alle fysioterapeuter til at tage stilling i debatten om for- og imod til praksissektorens fremtid ved at møde op til debatmøde arrangeret af danske fysioterapeuter den 17. september fra 17-19.00
I seneste nummer af fagbladet var der et rigtig godt forslag som jeg umiddelbart støtter. Læs mere her: En enkel løsning, der imødekommer mange interesser

Problemstilling

Vi bliver uddannet flere og flere fysioterapeuter og færre og færre går tidligt på pension. Sundhedssektoren bliver påkrævet at være innovativ, øge kvaliteten og dygtiggøre sig, men pga. et forældet ydernummersystem bliver det ikke belønnet at videreuddanne sig. Dette understreges af konkurrencestyrelsen der fornyligt har kritiseret den nuværende struktur.

På den ene side

foto (1)Problemet er at få klinikejere råder over rettigheden til mange ydernumre. Disse klinikejere tager store procenter i provision af deres selvstændige ansatte (landsgennemsnit 40%). I København betales der op mod 60% af indkomsten, dertil skal man ofte købe dyre kurser og konferencer for 100.000-vis af kroner. Hertil forventes det at man arbejder gratis for at deltage i personalemøder, skrive journaler, skrive epikriser til læger, deltage i faglig udvikling internt på klinikken, betaling for supervision osv.
Hvert ydernummer kan tjene i gennemsnit (inden for overenskomsten 2012) ca. 850.000 kroner. Hertil kommer omsætning uden for overenskomsten.

På den anden side 

En af skrammekampagnerne mod afskaffelsen af ydernummeret er, at det vil gå ud over kvaliteten, at økonomien vil løbe løbsk, og mange små enkeltmandsklinikker vil underbyde prisen.

Skærmbillede 2014-09-14 kl. 22.38.32

Den ukritiske patient

Patienter stiller sjældent krav til deres behandler. De fleste kunder/patienter ringer til nærmeste klinik i sit område og får tildelt en tilfældig behandler på klinikken. Kvalitet eller ej. For hvad er en fysioterapeut? Hvorfor skal man vælge person A på den ene side af gaden frem for Person B på den anden side af gaden? Derudover reklamerer både person A og B med uddannelser som kunden ikke forstår, såsom Mckenzie, muskuloskeletal fysioterapi, idrætsfysioterapi, MulliganConcept, Osteopati, Body-SDS, Z-health osv. Forvirret? Selvfølgelig. Men det betyder at der altid vil være kunder for dem med ydernummer, kvalitet eller ej.

Ydernummeret

Aftalen om ydernummeret startede i 1986, hvor fysioterapeuter med ydernumre fik mulighed for at yde både vederlagsfri behandling (speciale 62) samt fysioterapi med brugerbetaling (speciale 51). Ydernummeret sikrede at der inden for et geografisk område kun kunne gives tilskud til X antal klinikker. Det gør at der altid vil være kunder til de få klinikker der har ydernummer inden for området. Dermed fik klinikkerne med et ydernummer reelt monopol på behandling.
Her 25 år efter betyder det, at de fysioterapeuter der har erhvervet sig faglighed ved nationale- og internationale kurser, ikke vil kunne tilbyde patienter sygesikringstilskud. Der er dermed ikke plads til innovation og fagudvikling medmindre man vil åbne en klinik uden nogen form for tilskud. Terapeuter uden ydernummer har endvidere heller ikke mulighed for at deltage i tværfaglige udviklingsprojekter med læger og andre faggrupper. Seneste eksempel på dette er omkring epikrise skrivning. Der er så at sige ingen gulerod ved at efteruddanne sig med det nuværende system.

Skærmbillede 2014-09-12 kl. 14.35.01

Kan der være  En enkel løsning, der imødekommer mange interesser?

Som det er blevet foreslået i Danske Fysioterapeuters fagblad (september 2014) kunne en enkel løsning, der imødekommer mange interesser, være, at åbne op for tilskuddet til såkaldte “speciale 51 patienter” og lade klinikker der har investeret tid og penge på gode adgangsforhold beholde “speciale 62 patienter”.

Andet punkt i den enkelte løsning er, at lade alle autoriserede fysioterapeuter udbyde ydelser til speciale 51 patienter med fuld revision fra sygesikringen på overenskomst-vilkår.

Når man arbejder uden for ydernummer er det indviklet at skulle forklare sine patienter hvorfor de ikke kan få deres 4o% skattebetalte tilskudsordning i min klinik, men det kan de godt i en anden klinik der er dårligere efteruddannet.

Jeg håber at mange fysioterapeuter og studerende vil deltage på dagen og tage stilling til fremtidens praksissektor.

Skærmbillede 2014-09-12 kl. 14.34.24 Skærmbillede 2014-09-14 kl. 22.34.37

Leave a comment